Dette site bruger cookies

Nedenstående er skrevet af to medlemmer af foreningen Kirstine og Lissi Thrane

 

Vi har valgt at skrive et lidt om at bruge tegn til tale med børn med dyspraksi, og nærværende tekst er udelukkende baseret på personlige erfaringer. Tegn Til Tale (TTT) er en organiseret, forenklet tegnsprogsform, hvor der primært bruges tegn for meningsbærende ord. TTT kan fx fungere som et supplement til den verbale tale for børn med talevanskeligheder, så som dyspraksi. Det fremmer kommunikationen og giver barnet mulighed for at udvide og specificere deres mulige verbale kommunikation. Mange tegn tager udgangspunkt i de bevægelser som man naturligt bruger for at forklare en handling med gestik. Fx at løfte et glas, åbne en dør eller læse en bog. Andre tegn imiterer i mindre grad virkeligheden, og har udgangspunkt i tegnsprog for hørehæmmede.

 

Vores søn blev som treårig diagnosticeret med verbal og oral dyspraksi. Da han fra spæd havde en anden sygdomsproblematik, var vi allerede tidligere opmærksomme på mulighederne for brugen af tegnstøttet kommunikation. Vi begyndte så småt med børnetegn (som er noget lidt andet) da han var halvandet år, og gik for alvor i gang med Tegn Til Tale, da han var 2 år. Han er i dag 5 år.

 

Tidligt var det en ynglings beskæftigelse for ham at kikke i bøger. Herigennem blev vi opmærksomme på at hans sprogforståelse, hans impressive sprog, var langt mere udviklet end hans ekspressive sprog (det han faktisk kunne sige). Ved at pege illustrerede han, at han genkendte en lang række ord. Også i hans handlinger reagerede han relevant på vores instrukser. Men talen udeblev. Han havde i en - det føltes som uendelig - lang periode, primært én lyd (ud over forskellige grådtyper og latter). Det var en insisterende sammenpresset lyd, der som regel var ledsaget af, at han pegede. Derfor var det en lettelse og stor glæde for både ham og os da han begyndte at bruge hans første tegn; Tegnet for ’mere’. I stedet for at sige den insisterende lyd strakte han armen i vejret - og fik mere. Det første tegn blev kort efter suppleret med tegnene for ’mad’, ’hund’, ’svært’ og ’hjælp’. Og det blev åbenbart, at han havde set fidusen ved at bruge tegnene. Vi forsøgte at fastholde motivationen ved at være konsekvente med forståelsen af de tegn han brugte. (det var fx vigtigere for os at han kunne mærke, at vi havde forstået ham, når han ”sagde” ’mere’, end at han, efter vores mening, ikke trængte til mere af det han bad om)

 

Herefter blev vi opmærksomme på muligheden for at få kommunalt støttet kurser i TTT. Dette blev springbræt for at vi i flere sammenhænge begyndte at anvende tegn. Ikke bare med vores søn, men også til hinanden. I takt med at familiens tegnordforråd steg, kom der også en kontinuitet i de lyde han knyttede til tegnene. Og der kom dermed større variation i hans lyde samt begyndende ord.

 

Udover den talerelaterede dyspraksi har vores søn generelle motoriske vanskeligheder (generel dyspraksi), og han havde og har stadig svært ved at lave de tegn der kræver finmotoriske færdigheder. På en måde er han lige så ”grovkornet” i sine tegn som i sin tale, men det er i vores tilfælde kombinationen der er afgørende for forståelsen. Fx dækkede lyden ’baba’ over så forskellige og som Trappe, Petrea og Morfar. Men ledsaget af hans bevægelser var det muligt at afgøre, hvad vi talte om. Hvert barn får sine nuancer, og nogle tegn kan alle der kan TTT forstå, mens andre kun forstås internt i familie og evt institution.

 

På negativ-siden kan man nævne at det selvfølgelig er endnu en ting man som forældre skal overskue og sætte sig ind i. Ting som familier med børn uden neurologiske vanskeligheder ikke skal kæmpe med. Vi har lavet små bøger med hans aktuelle tegn, haft familie og venner på TTT-kursus, har indsamlet materiale og forsøger for så vidt muligt at videregive, hvilke tegn han primært anvender til hans nærmeste. Men det er vigtigt at understrege, at mindre kan gøre det. På positiv-siden er det især nævneværdigt at vi har nedsat tempoet i vores kommunikation, at vi har lært på egen krop hvad det kræver at lære at kommunikere (igen), at han har haft stor sproglig støtte, at hans udvikling blev tydelig og konkret, at han har bevaret lysten til at blive forstået og ikke mindst har det givet ham mulighed for skabe et alternativ til de dyspraktiske vanskeligheder.

 

Han har efterhånden udviklet meget mere talesprog. De tegn han har fået ord for nu, har han lagt bag sig, men han genkender dem sagtens, hvis andre med talevanskeligheder anvender dem. Han ”mangler” fortsat mange lyde der har betydning for talen (K,L,G,R,T osv). Han bruger stadig mange tegn og betydningen af TTT er uvurderlig. Et af de væsentligste elementer er, at han nogle gange begynder ordet med bevægelsen for tegnet og derefter er i stand til at sætte lyd på. Tegnene understøtter hans verbale kommunikation, også når vi ikke er i stand til at tyde hans verbale lyde, så viser han os tegnet.

 

Set i bakspejlet har det været af afgørende betydning at TTT var med til at vise os at han havde en alderssvarende impressiv sprogforståelse, således at vi på trods af hans dyspraksi har kunnet møde ham på hans intellektuelle niveau. Samtidigt mener vi at det har haft betydning for hans selvværd at han gennem TTT har haft mulighed for at kommunikere mere aldersvarende, således at han i hans ekspressive kommunikation, har kunnet forklare hvad han ville udtrykke og blive forstået.

 

Mere info:

Generelt om Tegn Til Tale:

http://www.tegntiltale.dk

 

Tegn Til Tale ordbøger:

http://users.cybercity.dk/~nmb20248/page5.html

 

Tegnordbog på internettet (primært til tegnsprogsbrugere):

tegnsprog.dk

 

Børnebøger med tegn:

Rikke-bøgerne af Bodil Nederly

 

DVD:

Se og syng, dvd 1 og 2

 

Facebook:

Tegntiltalegruppe på: søg på tegntiltale-DK

 

SUKA har kurser I Københavnsområdet og Børnecenter København udbyder gratis kurser til forældre.

 

Kirstine og Lissi Thrane

Yderligere information