Om stimulationsplader (ganeplader)

Af Eva Kirschner


Jeg er ikke ekspert i stimulationsplader, men vil her fortælle om dem, da der mangler information om det på nettet, og mange af foreningens medlemmer har spurgt om det. Min eneste forudsætning for at gøre det er, at min søn har haft 3 forskellige stimulationsplader.
Jeg ved ikke om andre former for oralmotorisk træning eller stimulering, kan hjælpe lige så hurtigt og effektivt, men jeg er overbevist om min søns 3 stimulationsplader har været medvirkende årsag til, at han relativt hurtigt (godt 2 år) lærte at tale helt normalt. Min søn havde svær verbal og oral dyspraksi og blev undersøgt og fulgt af oralmotorisk team i København, som også rådgav os og hans talepædagog og støttepædagog. Min viden er derfor farvet af den viden og de holdninger, som den specialiserede talepædagog i teamet havde. Andre talepædagoger kan derfor have gjort sig andre erfaringer eller have nyere viden om dette emne. Fra foreningens medlemmer ved vi dog, at mange talepædagoger helt mangler viden eller har utilstrækkelig viden om, hvad stimulationsplader er, og hvordan de bruges effektivt.

Hvad er en stimulationsplade

En stimulationsplade er en indretning der giver børn med oral dyspraksi meget effektiv mundmotorisk træning – forudsat den laves og bruges rigtigt. Den ligner en almindelig tandbøjle, men har individuelle stimulationselementer. Se billederne herunder.
Ud fra et aftryk af ganen laves et plastikstykke, der sidder i ganen ved hjælp af nogle bøjler. Derudover påsættes der det eller de stimulationselementer, som kan forbedre barnets oralmotorik. Fx kan et barn, der ikke kan sige L, T, D og N have gavn af en stimulationsplade med et stimulationselement lige bag fortænderne, fx en lille perle, der kan bevæges frem og tilbage med tungen. En anden stimulationsplade kan have skruehuller i, hvor der kan indsættes små skruer eller perler. Perlen kan evt. være dinglende.
Skruerne/perlerne placeres der, hvor det i forhold til barnets udvikling og træningsforløb er relevant at stimulere mundmotorikken. Et barn der ikke kan sige K og G, kan profitere af at få skruerne placeret langt tilbage i ganen. Har barnet en inaktiv overlæbe, og derfor har svært ved/ikke kan sige lyde, som kræver læbelukke (fx M og P), kan stimulationspladen forsynes med bøjle (fastsiddende eller aftagelig), som sidder mellem de øverste fortænder og læben, og som forsynes med enten et lille stykke plastik eller perle/r, som sidder mellem fortænderne i overkæben og læben.
Hvis talepædagogen vurderer, at barnet med oral og verbal dyspraksi er klar til at lære at sige fx L, skal barnet først bruge en stimulationsplade, der hjælper det på vej i nogen tid, før man begynder at prøve at fremkalde og træne lyden.

  

Hvor kan man få den

Før en stimulationsplade kan bestilles, skal en talepædagog med særlig viden om oralmotorik vurdere hvilken form for oralmotorisk stimulation barnet har brug for, så man kan tage stilling til hvordan den skal udformes. En specialtandlæge tog aftryk til min søns, og den blev lavet et sted i Tyskland. Jeg ved ikke, om almindelige tandlæger tager aftrykket og bestiller den eller, om den fremstilles andre steder.
Før man tager en stimulationsplade i brug, er det vigtigt, at specialtandlægen undersøger om den passer og om nødvendigt justerer den lidt, og at talepædagogen kontrollerer, at barnet bruger den efter hensigten.

 

Kommentar fra Lars Iversen, far til Birk med Verbal Dyspraksi:
Vi fik en skoletandlæge til at tage aftryk og pladen blev derefter lavet her:
Rademacher’s lab.APS
v/ Ole Rademacher
Lupinvænget 4, Vester-Såby,
4330 Hvalsø
Albertslund kommune sørgede for det hele. Vi fik en tid hos en skoletandlæge til aftryk og 3 uger senere, ved levering, lavede den samme tandlæge tilpasning. Siden har pladen været en tur til Hvalsø for at få tilrettet placeringen af perlen. Det tog en uge. Kommunen har betalt.

.

Hvordan bruges den

Der er måske forskellige holdninger til det, eller børnene kan have forskellige behov, men min søn skulle bruge den 4 gange dagligt i 15 til 30 minutter pr. gang. For få gange eller for kort tids brug gør, at barnet ikke får nok stimulation, og for meget betyder at barnet overstimuleres. Iflg. specialtandlæge Pia Svendsen er det optimale: 3-4 timer dagligt med ½-1 time i munden ad gangen og ude af munden mindst ½ time.
Nervereceptorerne vænner sig til stimulationen, når pladen sidder i munden mere end ½-1 time ad gangen og så virker den ikke længere, derfor skal pladen ud mindst ½ time, før den sættes ind igen.
De skal bruges, når barnet er i opret position, fx siddende, og under nogenlunde rolige aktiviteter, fx når barnet tegner, ser tv, får læst historier, sidder i en bus og lignende. Ligger barnet ned imens, bliver det
svært eller endda umuligt for barnet at bruge den efter hensigten, fx falder tungen tilbage i ganen, når man ligger ned. Da min søns hypotoni var meget udtalt i den periode, måtte jeg sidde med ham på skødet  imens – ellers lå han på sofaen eller lå ’draperet’ hen over sofaen. Han sad også nogenlunde oprejst i børnehavebussen.
Man må som forældre selv holde øje med, om stimulationspladen bruges som den skal, om barnet overstimuleres eller lign. og snakke med talepædagogen om det. Min søns første stimulationsplade havde en stang med en flytbar perle lige bag fortænderne. Da han havde brugt den i en længere periode, begyndte han at sidde og køre tungen hurtigt frem og tilbage lige bag tænderne også, når han ikke havde den i munden – og gjorde det næsten konstant. Så holdt vi efter en snak med talepædagogen op med at bruge den i længere tid, da han var blevet overstimuleret.

Hvor længe kan barnet passe en stimulationsplade og hvor mange skal der laves

Det vil variere. Min søn havde 3 forskellige stimulationsplader i løbet af 2 år med forskellige stimulationselementer. Han fik taget aftryk 2 gange. Hvor mange slags der kan være brug for, afhænger af arten og graden af barnets oralmotoriske problemer.

Hvorfor virker den

Stimulationspladen virker ved, at barnet bliver bevidst om og får optrænet de dele af taleapparatet som stimuleres ved brugen. Barnet lærer ikke at sige de manglende lyde ved at bruge stimulationsplade, men lærer det nemmere, fordi mundmotorikken bliver bedre. Selvom alle mennesker har de muskler, som der skal til for at rokke med ørerne, kan de fleste ikke gøre det simpelthen fordi, at det er svært at mærke og kontrollere de muskler. Hvis man på en eller anden måde kunne stimulere lige præcis de muskler, som skal bruges til at rokke med ørerne, kunne vi sikkert alle lære det.
Den samme mekanisme gør sig gældende for børn med oral dyspraksi.

Hvordan får man den/hvor skal man søge om den

Det er vist meget forskelligt om og hvor man kan få en stimulationsplade. Vi fik dem gratis af oralmotorisk team i København. Jeg har senere hørt at et andet barn i kommunen fik ganeplade, fordi talepædagogen søgte Børn- og ungeforvaltningen, Specialområdet om det.

Hvis barnet går på et taleinstitut, kan de spørges, eller man kan spørge den kommunale tandpleje. Mange får afslag, så man må søge alle de steder man kan. Man kan søge socialforvaltningen om det, og man kan også prøve at søge PPR om det uanset om barnet er begyndt i skole eller ej, da ’specialpædagogisk bistand’ (som talepædagogisk bistand) iflg. definitionen1) også er:

”– Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske
bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse
med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at
eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er
nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.”

Eva Kirschner
Marts 2011

1) Se vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, nr. 4 af 21.01.2008, afsnittet
med overskriften ”Definition af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens § 2”

Yderligere information