Oralmotorisk og verbal Dyspraksi er ofte to sider af samme sag. Dvs. har man det ene, har man også ofte det andet.

I litteraturen og forskningen kan man godt blive forvirret over begreberne og hvor en afgrænsning mellem dem ligger, hvorfor vi vil lade det op til enkelte at udlede en afklaring.

Nedenfor her, vil man kunne læse om Verbale og oralmotoriske afskygninger af Dyspraksi. Har man interesse i at læse mere om sproglige perspektiver af Dyspraksi, kan det anbefales at gå ind på www.lydbyggeren.dk og downloade "manualen".

Oralmotoriske processer er baserede på ansigtsmuskulaturens handlinger, så som at tale og spise.

• handlinger der udføres af tungen, læberne og kinderne - koordination af at suge, synke, trække vejret, tygge, bide af en mad og tale.

Symptomer

Der findes mange indikatorer til oralmotorisk Dyspraksi. Det er nogle børn der udviser få symptomer og andre, der har mange. Nogen "prototype" af oralmotorisk Dyspraksi findes altså ikke.

Men har jeres barn flere eller mange af følgende symptomer, kan det være en god grund til at få en undersøgelse hos en talepædagog (der vel og mærket kender diagnosen Dyspraksi).

• Lille eller næsten ingen pludren som spædbarn.
• Helt eller delvist vokalsprog (mangel på flere eller alle konsonanter i sproget).
• Sprogforståelse bedre end aktivt sprog.
• Svært ved at imitere/efterligne tale.
• Problemer med at forme mundpartiet til bevægelser/lyde.
• Dårlig effekt af almindelig taleundervisning og tilbagegang efter pauser.
• Problemer med at tilpasse stemmens styrke og volumen.
• Monoton tale.
• Udtalefejl, der øges ved længere og komplekse ord, samt i spontantale.
• Problemer med at koordinere stemmens styrke og volumen/vejrtrækningen.
• Kan have haft svært ved at tage ordentligt fat, eller udvist afvigelse i evnen die.
• Problemer ved og/eller sen overgang til fast føde.
• Problemer med at synke og/eller tygge fast føde.
• Tager maden af gaflen eller skeen med tænderne uden at bruge læberne, eller vender skeen om inde i munden.

Et barn med verbal dyspraksi vil måske under anstrengelse eller endda spontant kunne forme en lyd eller et ord korrekt, men vil ikke være i stand til at gentage den/det kort efter, hvis lyden/ordet ikke præciseres på ny og udtales igen og igen af barnet.

Under et normalt talepædagogisk træningsforløb, vil der måske (men dog sjældent) kunne opnås resultater imens der arbejdes, men alt vil tabes igen til næste gang. Der sker altså ingen sproglig udvikling uden den relevante viden og træningsmetode.

Der er stor forskel på hvor problemet ligger og hvor stort det er for det enkelte barn. Samtidig varierer symptomerne alt efter barnets alder.

Børnene kan have svært ved at tygge, synke og holde læberne lukket. De kan måske kaste med hovedet og bruge væske til at til få sunket maden. Tungen kan vise sig ude af munden, hvis de har problemer med at bearbejde maden tilbage i munden.

Rigtig mange børn med dyspraksi har nedsat muskeltonus. Det påvirker hele kroppen og i ansigtet kan det ses som mangelfuld mimik og på mundstillingen i naturlig tilstand (når barnet slapper af, vil underlæben hænge og munden være halvt åben). Barnet vil yderligere have problemer med at skabe et læbelukke, under fødeindtagelse. Mange af de her børn savler i længere tid end normalt.

En anden ting at være opmærksom på hos børn med dyspraksi, er om de kan trække vejret gennem næsen, om de evt. snorker eller sover uroligt. Ved enhver mistanke om polypper og/eller store mandler er det vigtigt at kontakte en øre-næse-hals læge for at få sagen vurderet.

Teamwork!

Forældre, talepædagog, ergoterapeut eller fysioterapeut og støttepædagog.

Husk at børn der er oral hyper- eller hyposensitive har brug for specifik behandling og orale stimulations-aktiviteter, udført af en egnet terapeut. Det kan være en fysioterapeut, ergoterapeut og en audiologopæd.

Nogle børn kan ikke mærke en pind i og omkring deres mund, de har måske ingen fornemmelse for tungens placering og kan ikke styre de forskellige dele af munden bevidst.

Som udgangspunkt har en alm. talepædagog begrænset viden om baggrunden for disse problematikker og med mindre vedkommende har eller tager et uddybende kursus, bør denne træning koordineres med en fysioterapeut eller ergoterapeut.

De er uddannede i mundens anatomi og ved hvilken træning der skal igangsættes når de enkelte lyde præsenteres af en talepædagog.

I forhold til børn med Verbal og oral Dyspraksi er det vigtigste at træningen sker dagligt, helst flere gange dagligt. Derfor er det vigtigt at der er et hensigtsmæssigt samarbejde mellem forældre, terapeuter og evt. andre involverede. Aftal sammen, hvordan i fordeler og udfører de forskellige opgaver.

Ideer til træning og stimulering af munden

Føle, slikke, tygge

• Tørret frugt. Rosiner, abrikoser osv.
• Vingummi
• Rice krispy - morgenmadsprodukt
• Engelsk bøf
• Ost
• Tyggegummi
• Skumgummi fiduser
• Popcorn
• Hårdt slik (bolcher o.l.)
• Slikkepinde
• Peanut butter

Suge aktiviteter

• Brug sugerør generelt, alle slags længder og tykkelser og sug:
• Yoghurt
• Milkshake
• Softice
• Silkepapir, alm. papir i udklippede figurer. Sug med sugerør op, hold suget, giv det evt. videre mellem hinanden

Puste aktiviteter

• Vindinstrumenter/legetøj
• Puste balloner op (evt. med ventil i starten. Fra gonge, se links)
• Puste tyggegummi bobler
• Fløjter i forskellige udformninger
• Serpentiner
• Splatter maling. Pust gennem sugerør til maling på et stykke papir og det bevæger sig.
• Pust sæbebobler i badet med sugerør
• Pust sæbebobler
• Tunge, læbe og kind øvelser kan man finde gode ideer til i bøgerne nævnt længere nede.

Ideer til programmer, modeller og redskaber

• Castillo morales metoden - se under "træning", her på siden
  
• Tandbørsteprogrammet - se under "træning", her på siden
• Platinapladen – en slags tandbøjle med formålet at stimulere specifikke steder i munden. (castillo morales koncept)
• Mundskærm Stimulering af munden
• Fingertandbørste og andre specialfremstillede ting til oralmotorisk stimulation

Bøger

• Abe efter bogen - Mundmotoriske øvelser
• Tit laver lyde - Mundmotoriske øvelser
• test og øvelser - Mundmotorisk test og øvelser
• Tea tunge - Med øvelser og billeder
• Den bredmundende frø - Mimik og billeder
• Mundmotorisk kompendium - Med øvelser

Mundmotorisk legetøj:

• Fløjter, blæse/suge apparater.
• Turbino Legetøj med propel til åndedrætsstimulering fra "Gonge"
• Mundmotorisk kortspil fra "specialpædagogisk forlag"
• Pustelotto Pustelotto
• Metro sælger ultra lange sugerør

Oralsensorik

Oral hypersensitivitet:

Der kan være nogle eller mange af disse symptomer

• Kan ikke lide at få børstet tænder og/eller få ansigtet vasket
• Har begrænset mad repertoire og/eller undgår visse fødeteksturer
• Tager maden af gaflen eller skeen med tænderne uden at bruge læberne
• Får nemt opkastfornemmelser under fødeindtagelse og får måske kun maden sunket ved at tage en tår vand

Kan udvise tegn på taktil følsomhed som:

• Kan ikke lide at blive berørt
• Undgår lege, der kan svine; lim, modellervoks, mudder, sand, fingermaling osv.
• Holder på bestik med et greb der ikke berører håndfladen

Arbejder man med et barn med denne problematik er det vigtigt:

• At forstå at er en munden er en ”forlængelse af kroppen”
• Lad barnet vide hvad du laver og hvad du skal til, jo mere forudsigelighed, des bedre
• Når du har fået lov at berøre ansigtet, start så med kinder, kæbe, læber og sidst inde i munden
• Tage det stille og roligt og lad være med at presse barnet med stimuli som det ikke er klar til. Prøv det, men respekter barnets reaktion. (angst og opkastfornemmelser er tegn på pine og er ikke effektiv terapi) forsigtig fremgangsmetode hele vejen igennem. Tiden er ikke et vigtigt element her.
• Oral motor programmer og terapi kan måske ikke arbejdes med før underliggende sensoriske problemer er definerede og sensorisk stimulering bliver tolereret af barnet.

Oral hyposensitivitet:

Visse symptomer kan ses hos barnet med denne problematik:

• Barnet elsker intense smagsoplevelser; sødt, surt, salt, krydret osv.
• Undgår måske blandede teksturer, da det er vanskeligt at tygge og synke ordentligt når maden ikke kan mærkes særlig godt i munden
• Sviner ved bordet, får mad i hele ansigtet og har måske stadig rester af middagen i munden, når denne ellers er overstået
• Tager ofte store bidder og propper munden fuld og kan tilmed fylde lommerne i kinderne op
• Der er mulighed for at barnet ikke tygger maden godt nok og dermed kan få maden galt i halsen eller direkte kvæles
• Savler specielt meget under tandfrembrud
• Barnet har næsten altid et eller andet i munden; legetøj, blyanter, tuschlåg, tyggegummi, ærmet fra sin trøje, hvad som helst!

Arbejder man med denne problematik hos et barn er det vigtigt at:

• Give barnet mange oral stimulerende aktiviteter, find på gode ting at få dem til at tygge i, barnet har brug for dette for at føle sig organiseret.
• Give barnet sensoriske stimulations-aktiviteter før et måltid, for at ”vække” dets mund
• Brug oral massage, vibration og teksturerede materialer/objekter til at stimulere med
• Brug en kombination af afspændende input (langvarige (vi taler om et sekund eller to) tryk og berøringer) og stimulerende input (korte og hurtige tryk og berøringer)
• Vælg mad med øget tekstur (ikke mos o.l.), smag og temperatur for at stimulere
• Opfordre barnet til at tage bidder i variable størrelser og få det til at føle maden i dets mund (hvis barnet er stort nok kan man lege ”luk øjnene og gæt”)
• Vask og aftør barnets ansigt ofte gennem måltidet med forskellige materialer (baby engangsklud, serviet, alm. vaskeklud, papirshåndklæde)
• Brug følgende rækkefølge ved stimulation: start på ansigtet med kinderne så kæber, læber, tænder/gummer, indersiden af kinderne, så spids, midten og siderne af tungen og sidst ganen.