Finmotoriske processer samordner de neuromotoriske processer i de små muskelreceptorer/små præcise bevægelser.

Finmotorisk Dyspraksi kan indbefatte en eller flere af følgende funktioner:

• Gribe, holde og manipulere - Brug af arm/hånd til sikkert at holde om og håndtere objekter, legetøj osv.
• Håndsdominans og bilateral koordination - Brug af begge hænder sammen til at finde stabilitet og evne manipulation til for eksempel at bruge en gaffel, knappe en knap, skrive med en blyant osv.
• Visual-motor koordination - Koordination af visuel perceptuel information i handlinger, hvor hånden skal guides for eksempel i en gestus, tegnsprog, tegne og skrive osv.

Feed-back processen

Muskelreceptorernes opgave er at opfange sensoriske informationer om kroppens omgivelser, så som varme, kulde, smerte, vibrationer, tryk osv. og sende disse informationer til CNS (centralnervesystemet). Informationerne skal behandles og en plan om en reaktion igangsættes, som efterfølgende skal udføres som en fysisk handling.

Det er klart at hvis denne proces på en eller anden måde er forstyrret, så vil der skabes uhensigtsmæssige reaktioner som kan have en mere eller mindre alvorlig betydning for en person og hans eller hendes evne til at fungere.

Fagfolk der arbejder med behandling og træning af mennesker med finmotoriske dysfunktioner

• Ergoterapeuter
• Fysioterapeuter

Udredning sker ved hjælp af tests og observationer.

Symptomer på finmotoriske problemer

Børn med dyspraksi, kan have problemer med øje-hånd koordination. Barnet kan have problemer med at reagere hensigtsmæssigt på visuelle indtryk og bruge sanserne til at koordinere bevægelser i overensstemmelse med tyngde, kraft, hastighed og afstand.

• Svært ved af- og påklædning (knappe, lyne, koordinere).
• Klodsede bevægelser.
• Former ikke hånden om en given genstand.
• Hænder arbejder individuelt.
• Problemer med at vælge dominant hånd (højre- eller venstrehåndet).
• Svært ved at tegne/skrive, manglende pincetgreb, forkert blyantgreb.
• Problemer med at fornemme, hvor hænder og fødder er.
• Undgår konstruktionslege (f.eks. LEGO).

Det er vigtigt at kunne mestre finmotoriske bevægelser. Vi bruger dem fx til at

• Snøre sko
• Lyne op og i
• Knappe alm. og trykknapper
• Spænde op og i
• Skrive tydeligt og uden betydelig muskel anstrengelse
• Spille spil, der kræver præcis hånd, finger kontrol
• Tegning, maling, farvelæggelser
• Samle små objekter
• Lave puslespil
• Lave håndværk/kunst (fx lerfigurer)
• Bruge en saks
• Håndtere små objekter fx mønter
• Åbne og lukke objekter
• Samle op og holde på små objekter
• Udvikle og vedholde et effektivt og brugbart blyantgreb
• Klemme sammen om et objekt mellem fingrene
• Bruge låse og nøgler
• At isolere fingerbevægelser (bruge én finger af gangen, fx til at spille klaver eller bruge et tastatur)
• Vende eller dreje ting eller vende en side i en bog
• Holde og bruge redskaber korrekt og effektivt
• Skrue ind og ud
• At gøre hvad som helst som kræver små, præcise hånd og fingerbevægelser

Træning og/eller kompensation

Det er ekstremt vigtigt at udvikle den finmotoriske evne. Det er ikke noget der kommer af sig selv, og det vil følge barnet resten af livet, hvis det ikke får træning. Jo tidligere træning af finmotoriske problematikker igangsættes, des hurtigere opnås succes.

Også i forhold til barnets selvværdsfølelse og sociale inklusion, kan finmotoriske problemer være en hæmmende faktor. Man kan opleve sit barn være ulykkelig over tegne- og skrive opgaver i børnehave eller skole, fordi det konstant tvinges til at sammenligne sig selv og egne evner med sidemandens og kammeraternes. Barnet kan opleve at det er dårligt til at producere de samme ting, som kammeraterne er gode eller bedre til.

Det rammer opfattelsen af barnets egen værdi, og hæmmer motivationen for at deltage i omtalte og relaterede sociale og faglige aktiviteter.

Alt efter graden af vanskeligheder, må man overveje hvor vidt kompensation bør være en mulighed. Fx kan en IT-rygsæk være løsningen i forhold til succes i skolen. Den kan spare barnet for at bruge mængder af energi på bare "det at skulle skrive", men også på andre faglige opgaver fx matematik o.l. Der er efterhånden meget "elektronisk" undervisningsmateriale tilgængeligt, men det er stadigvæk meget forskelligt, hvilke materialer de bruger på enkelte skoler.

Overordnet er måden at træne på; målrettede aktiviteter der trænes, trænes og trænes. Bevægelser skal automatiseres. Træningen skal nødvendigvis være sjov og varierende, barnet må ikke kede sige, blive frustreret eller udvise modstand. Derfor er den bedste træningsmåde at bruge legetøj og spil.

Har barnet problemer med blyantgrebet skal dette trænes specifikt. Hver gang der arbejdes, fokuseres der på måden at holde på, -at hånden hviler på bordet, -at den anden hånd har ligger på hjørnet af papiret så det ikke glider, -at barnet sidder i korrekt og kropsstabiliserende stilling helst på en trip trap stol eller lignende der kan tilpasses barnet, -at skuldre og arm er nogenlunde afslappede.

Brug forskellige former for skriveredskaber: i starten er tuscher er nemme for barnet at bruge, da der derved ikke skal bruges så mange kræfter på at holde redskabet mod papiret. Men varier med farveblyanter og andre redskaber, så evnen udvikles.

Evt. kan man prøve med lidt tykkere skriveredskaber eller gummigreb til at sætte uden på blyanterne. Accepter at barnet bruger "sit eget greb" det vigtigste er at leddene ikke belastes og at grebet kan udføres med hele kroppen stabiliseret.

Mange børn med finmotoriske problemer (eller dyspraksi generelt) kan have hypotoni og hypermobilitet (se under "neuromotorik), hvilket bestemt går ekstra ud over et forkert greb. Barnet kan overstrække sine led og bruge så mange kræfter, at et almindeligt greb ikke er hensigtsmæssigt. Overstrækning af hypermobile led, giver på længere sigt smerter og gigt og skal man bruge for mange kræfter, spænder man i hele kroppen og får smerter i ryg osv.

Et godt alternativ til det almindelige blyantgreb er ”arkitektgrebet”. En ergoterapeut eller fysioterapeut vil med størst sandsynlighed kunne vise barnet dette.

Du kan se mere om arkitektgrebet her: 

Forslag til finmotorisk træning:

Man kan benytte en skråplade til skrivebordet.

• Modellervoks
• Perleplader eller perler på snor
• Syning eller vævning på gammeldags børnehavemaner
• Klæde dukker af og på
• Lave puslespil
• Maling med pensler
• Fingermaling
• Farvelægningsbøger
• Madlavning fx skrælle kartofler og skære gulerødder
• Terapi-ler og fleksible ”æg”

De bedste links til legetøj og sjov-træning:

• På denne side fra den gamle skole sælges mange gode legeting til stimulering af både sanser og finmotorik.
• Skrive og klippe understøttende hjælpemidler
• Materiale til fremmelse af skrivebevægelser
• Mange stimulerende og sjove legeting fx fiskestang.
• Puslespil og byggelegetøj farver og former