På baggrund af initiativer fra foreningen afdækkede VISO i 2010 hvilken viden, der er nationalt og internationalt om verbal dyspraksi.
Undersøgelsen
afdækkede desværre ikke, om de lokale talepædagoger, der skal udrede og
behandle børnene, har viden nok til at kunne sikre børn med verbal
og/eller oral dyspraksi effektiv behandling og taletræning.
Der
var mange deltagere til de to præsentationer af rapporten, som var
målrettet fagfolk. I København i december 2010 kom der 167 og i Ålborg i
januar 2011 deltog 80. Der vil derfor nu være flere der ved noget om
verbal dyspraksi, og det er jo altid godt.
Trods manglerne er rapporten spændende læsning for både forældre og fagfolk, hvilket man kan gøre her: Verbal dyspraksi - Kortlægning af viden på området — Servicestyrelsen