Velkommen til Dyspraksiforeningens hjemmeside
Dyspraksiforeningen er stiftet af forældre til børn med dyspraksi, med det ønske at forbedre vilkårene for børn med dyspraksi. Det gør vi bl.a. ved at afholde emneaftner, hvor indlægsholdere alle har direkte erfaring med dyspraksi det kan f.eks. oplæg fra talepædagoger, psykologer, læger, ergoterapeuter m.fl.
BEMÆRK: Siden Corona-pandemiens begyndelse har Dyspraksiforeningen ikke været aktiv. Derfor er indmeldelse gjort gratis og der er ikke opkrævet kontingent for eksisterende medlemmer.
Alle med interesse for dyspraksi kan blive medlem. Klik her for at melde dig ind.
I vores pjece her kan du få en god beskrivelse af dyspraksi: Børn med Dyspraksi - hvorfor er mit barns udvikling forsinket?
Forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi
Socialstyrelsen har udgivet forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi. I forløbsbeskrivelsen kommer Socialstyrelsen med anbefalinger til, hvordan kommunerne selv og i samarbejde med andre kommuner, regioner eller højt specialiserede vidensmiljøer kan tilrettelægge en rettidig og virkningsfuld indsats til børn med verbal dyspraksi. Du kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/born-med-verbal-dyspraksi
Workshop - Lydbyggeren 26/3-2019
Dyspraksiforeningen inviterer til Lydbyggeren-workshop v. Talepædagog Kristine Lomholt d. 26/3-2019 kl 18:30.
De fleste har nok hørt om Lydbyggeren og ved, at lydbyggermetoden er en effektiv træningsmotode, for vebal dyspraksi.
På denne workhop giver Kristine Lomholt Hands-on instruktion og eksempler på arbejdet med lydbyggeren.
Vi opfordrer forældre til at stille op med de fagpersoner som er omkring barnet. Det kan f. eks være Talepædagog, Pædagog, Støttepædagog, Lærer, Støttelærer o.s.v. hvert forældrepar må tage så mange fagfolk med som muligt. Der vil være plads til folkene omkring 12 børn. Tilmelding efter først til mølle princippet.
Fagfolk kan også tilmelde sig alene.
Workshoppen er gratis for foreningens medlemmer og tilhørende fagpersonale.
Ikke-medlemmer af foreningen kan deltage for 150.- (EAN modtages)
Denne workshop vil starte fra bunden og kendskab til lydbyggeren er ikke nødvendigt, men det vil være en fordel at have besøgt www.lydbyggeren.dk,samt at have kigget Manualen igennem.
Du kan tilmelde dig ved at trykke her.
Om Kristine:
Kristine er Tale-hørepædagog og cerfitiseret Karlstadsvejleder. Hun har stor erfaring med træning af dyspraksibørn. Hun er en af skaberne af Lydbyggeren, som er en oversættelse af det engelske Nuffield NPD3 system og det svenske PRAXIS system.
Video fra OPT foredrag
8/10 - 2018 afholdt foreningen foredrag om Oral Placement Theory v. Ergoterapeut Stine Benedicte Nielsen.
Stine delte ud af sin store viden om verbal dyspraksi og den motoriske del af træningen.
Stine gennemgik de forskellige redskaber og metoder, med gode forklaringer og instruktive videoer.
Foredraget blev optaget på video og er nu tilgængeligt på medlemmernes lukkede forum på http://dyspraksi.ning.com/page/praesentationer
Hvis du er medlem af foreningen og ikke har adgang til forummet, kan du skrive til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Du kan melde dig ind i foreningen her: Meld dig ind
Indkaldelse til Generalforsamling 2018 og foredrag om Ergoterapi
Dyspraksiforeningen afholder foredrag v. Ergoterapeut Stine Benedicte Nielsen, samt generalforsamling.
Arrangementet foregår Mandag 8/10-2018 kl 18:30 i Sundhedshuset, Albertslund.
Om oplægget:
Den sensoriske og motoriske tilgang til Verbal dyspraksi.
Oplægget handler om hvorfor et barn med diagnosen Verbal dyspraksi har brug for at blive udredt sensorisk og motorisk. Hvordan foregår udredningen, hvad kan konklusionen munde ud i og hvordan kan de sensoriske og motoriske processer trænes i udviklingen af barnets udtalevanskeligheder.
Medlemmerne har modtaget en særskilt invitation per. mail.
Andre kan tilmelde sig foredraget via dette link:
Generalforsamling
Efter foredraget afholder vi den årlige generalforsamling.
Til generalforsamlingen, vil der udelukkende være adgang for medlemmerne, samt støttemedlemmer(uden stemmeret dog).
Forslag til punkter på generalforsamlingen modtages på: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Indkomne forslag skal være foreningen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Agenda for generalforsamlingen
1) Valg af dirigent og referent.
2) Bestyrelsens beretning.
3) Regnskab og budget.
4) Fastsættelse af kontingent.
5) Vedtægtsændringer.
6) Indkomne forslag
7) Valg af bestyrelse
8) Valg af revisor
9) Evt.
Foreningen vil servere sandwiches, te, kaffe og vand.
Vi ser frem til at se dig.
Bemærk: Dørene lukkes kl 18:45
Medlemmerne har modtaget en særskilt invitation per. mail.
Andre kan tilmelde sig foredraget via dette link:
hilsen
Dyspraksiforeningen
Foredrag: Verbal Dyspraksi, de seneste videnskabelige publikationer og forløbsbeskrivelsen. (Fyn) - 4. nov 2018 kl. 11:00
Foredrag 4/11 - 2018 kl 11:00 på Fyn
I oktober 2017 udgav Socialstyrelsen Forløbsbeskrivelsen, som skitserer hvilke overvejelser man bør gøre sig ved mistanke om, at et barn har verbal dyspraksi, og hvordan kommuner kan tilrettelægge et forløb tilpasset det enkelte barn. I et godt forløb er det helt centralt, at der er samarbejde med højt specialiserede vidensmiljøer, tværfagligt samarbejde, en netværksbaseret tilgang og intervention baseret på motorisk læring.
Forløbsbeskrivelsen har stort potentiale som vejledning til kommunerne og er god at kende til, som forælder eller fagperson til et barn med verbal dyspraksi.
I dette foredrag vil speciallæge i øre-næse-halssygdomme Gohar Nikoghosyan-Bossen fortælle om detaljerne i Forløbsbeskrivelsen samt fortælle om den nyeste forskning på området verbal dyspraksi.
Om foredragsholderen
Speciallæge i øre-næse-halssygdomme Gohar Nikoghosyan-Bossen er ansat som Afdelingslæge på Neurologisk Foniatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital.
Gohar er desuden indehaver af Speaker's Clinic, som er en privat klinik med speciale i foniatri.
Gohar har stor erfaring med udredning og diagnosticering af oral- og verbal dyspraksi.
Foredraget startes med en kort fortælling fra Christian Kjær Jørgensen på 20 år, med verbal og motorisk dyspraksi. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Christian.
Praktisk
Bemærk: Dette foredrag foregår på vestfyn.
Medlemmer kan medtage, de til barnet knyttede fagpersoner gratis.
Personer som ikke er medlem af foreningen kan deltage mod betaling. (150kr)
Medlemmerne har modtaget invitation til gratis deltagelse via email.
Ikke-medlemmer kan tilmelde sig ved at trykke på nedenstående knap
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Bemærk dørene lukkes kl 11:10.
Forældre kan have penge til gode
"Får man udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, fordi man forsørger sit barn med et handicap i hjemmet, har man muligvis ret til et højere pensionsbidrag. Det følger af en principafgørelse, som Ankestyrelsen har truffet, efter at ombudsmanden har rejst spørgsmål om retstilstanden på området."
Tryk her for at læse afgørelsen fra ankestyrelsen
Bemærk at man selv skal tage kontakt til sin kommune, da -
"Ankestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke uden en manuel gennemgang af et stort antal sager vil kunne identificere sagerne om pensionsbidrag, og at det derfor vil være forbundet med betydelige vanskeligheder selv at finde de relevante sager frem. På den baggrund har styrelsen i stedet valgt at informere offentligheden og vejlede kommunerne."
og
"Ombudsmanden har nu meddelt Ankestyrelsen, at det ikke kan give ham anledning til bemærkninger, at Ankestyrelsen i lyset af vanskelighederne med at søge sagerne frem i stedet henvender sig bredt til offentligheden om muligheden for at søge om genoptagelse."