Her forklares nogle af de begreber, som benyttes ofte i andre artikler på hjemmesiden. Fx kan du læse om "hypotoni"/lav muskeltonus og andre elementer af "neuromotorik". 

 

Neuromotoriske processer involverer de 5 underliggende (nedenstående) "muskeloskeletale" elementer, der skal understøtte kroppens bevægelser.

 

Disse processer har betydning for, hvordan et barn præsterer og vedholder positioner der er nødvendige for deltagelse i leg, selvhjælp og indlæringsaktiviteter.

Alle fem elementer gennemgås nedenstående, på denne side.

 

 

Disse processer danner grundlag for grovmotorik, finmotorik og oralmotorik.

- De grov-motoriske funktioner samordner disse "neuro-motoriske processer's" bevægelser, positioner og evner i kroppens store muskler (muskelreceptorer).

- Fin-motoriske funktioner er afhængige af de små muskler (muskelreceptorer) i arme og hænder.

- Oral-motoriske funktioner er baserede på Bevægelser/handlinger i ansigtsmuskulaturen der involverer tale- og spise handlinger.

 

De fem uafhængige elementer i neuro-motoriske processer:

  • Muskeltonus
  • Anordning af bevægelser
  • Postural stabilitet og mobilitet
  • Symmetri
  • Bevægelsernes kvalitet

 

Ethvert ovenstående element, kan forefindes hos børn som enestående, i forskellige kombinationer eller med alle elementerne forbundet med individets unikke udgave af dysfunktioner.

På samme måde virker de øvrige komponenter (grov, fin, oral) og deres under-elementer. Man begynder at forstå, hvordan det kan være at man aldrig hører om nogen børn med identiske vanskeligheder. Det er et regnestykke for viderekommende, at finde frem til kombinationsmulighederne for Dyspraktiske dysfunktioner.

 

Det faglige kompetence-område i forhold til behandling og træning ved "neuromotoriske dysfunktioner":

  • Ergoterapeuter og
  • Fysioterapeuter

 

Ved hjælp af:

  • Kliniske observationer
  • Kriterie-refferencierede skalaer (tests)

 

Tests og skalaer i forbindelse med afprøvning af neuromotoriske processer:

Fem eksempler på tests til "Tidlig indsats og diagnosticering"

De neuromotoriske dysfunktioner kan afsløre diagnosen Dyspraksi, i en meget tidlig alder.

  • "Test of infant Motor Performance". Alder på barnet: 4 måneder. Undersøgelser: af postural kontrol af hovedets, mavens, armenes, og benenes bevægelser.
  • "Alberta Infant Motor Scale". Alder på barnet: 0-18 måneder. Undersøgelser: observering af evner i forhold til rette og stabile sidde- og stå positioner.
  • "Movement Assesment of infants". Alder på barnet: 0-12 måneder. Undersøgelser: Muskeltonus, reflekser, automatiske reaktioner og frivillige bevægelser.
  • "The infanib". Alder på barnet: 0-18 måneder. Undersøgelser: 20 komponenter i 5 kategorier: spasticitet, hoved og mave, vestibulære funktioner, ben og "french" (??) ankler.
  • "DeGangi-Berk Test of Sensory Integration" (Findes hos dansk psykologisk forlag i aldersgruppen 4-18 måneder). Alder på barnet: 3-5 år. Undersøgelser: Tre vestibulære funktioner; postural kontrol, bilateral kontrol og refleks integration.

Muskeltonus (1):

Kan komme til udtryk i et bredt spektrum fra hypotoni (lav spænding) til hypertoni (øget spænding). Her i foreningen er der et flertal af hypotone børn.

 

Hypotoni:

- Spændingen i musklerne i hvile-tilstand. Alle muskler har en vis spænding, også når de slapper af. Den spænding kaldes "tonus". Tonus stimuleres af sanseindtryk, hvilket man kan se på sig selv om morgenen fx. Når øjnene åbnes og man står op, trænger sanseinformationer sig ind, kommende alle vegne fra. Lyset, lugten af friskbrygget kaffe og bruserens stråler mod kroppen.

- Kan måske forveksles med oral dyspraksi, da mimikken i ansigtet kan være svag. En åben mund med tungen lidt fremme er naturlig position. Børnene har svært ved at følge med andre i leg og sport og kan virke dovne eller slappe.

- Har intet at gøre med intelligens, men børnene kan virke tunge, fordi deres krop er langsom.

På disse grundlag er der rige muligheder for følelsesmæssige og sociale nederlag.

- Man huske på at børn med hypotoni skal bruge mindst dobbelt så mange kræfter på en given bevægelse/handling, end andre!

- Hypotoni forværrer grovmotoriske, oralmotoriske og de finmotoriske aspekter af dyspraksi. Vores børn kan ha svært ved at forme bogstaver og kreere tegninger, som følge af finmotorisk koordination og bilateral integration (se finmotorik). Hypotonien gør det yderligere vanskeligt for dem at vedholde et blyantsgreb. Desuden er hele kroppen påvirket og det resulterer i anstrengelser ved at sidde ret op på en stol, holde arme, hænder og fingre i en anvendelig position. Ofte ses børnene hængende i, på og hen over møbler og med åben mundstilling og udtryksløst ansigt.

 

Generelle vanskeligheder eller associerende (sammenhængende) vanskeligheder ved hypotoni:

  • Svært ved at sætte sig selv i gang
  • Upræcise bevægelser
  • Besvær med koordination
  • Dårlig balance
  • Afdæmpet mimik
  • Sproglig forsinkelse
  • Skal hjælpes meget ved påklædning
  • Bliver hurtig træt og kræver mange pauser
  • Problemer med spisning og drikkelse

Disse vanskeligheder har i sig selv ikke nødvendigvis noget med dyspraksi at gøre, men man kan danne sig et billede af, at de vanskeligheder vores børn ofte har, bliver en grad sværere ved samtidig hypotoni.

 

Redskaber/metoder der kan lette anstrengelserne (ved hypotoni og hypermobile led eller kombination):

En god ide er at få en ergoterapeut eller fysioterapeut til at vise barnet en anden måde at holde ved blyanten på. Vanskeligheder opstår både når børnene har hypotoni eller hypermobile led eller en begge dele (yderligere anstrengelser!). Tag udgangspunkt i, den måde der for barnet virker åbenlyst og modeller en hensigtsmæssig stilling ud af den.

 

To metoder kommer her:

- Arkitektgrebet. Ikke mange kender til dette specielle og særdeles brugbare greb og en internetsøgning hjælper ikke meget.

- Almindeligt alderssvarende greb, men med en klemme på blyanten i afstand fra spidsen, der passer til at tommelfingeren og håndfladen kan hvile på den og dermed opnå den mest hensigtsmæssige finger/håndstilling. Lige over blyantspidsen sættes et gummigreb. Se forskellige typer under links i menuen "finmotorik".

Se billeder af arkitektgrebet her

Brug af tuscher letter arbejdet, da det ikke slider så meget på kræfterne at holde dem på papiret. Men det er nødvendigt at veksle mellem forskellige skriveredskaber, så svagheden trænes og at "det at skrive" bliver acceptabelt at leve med.

Taleinstituttet i Århus afholder kurser i tegne/skrivemotorik.

"skrivedans" fra forlaget Klitrose, er bøger, cdér, videofilm og plakat, der kan købes separat. Materialerne skal bestilles hos boghandleren og er udarbejdet af Ragnhild Voors.

 

Kropslig vækning ved hypotoni (alle kan træne barnet her):

Eksperter fastslår at en såkaldt kropslig vækning, er afgørende for barnets mulighed for at følge den almindelige udvikling og modvirke motoriske problemer. Hele barnets omgangskreds skal tage ansvaret for dette. "Vækning" skal ske mange gange om dagen, blot 10-15 intensive min. Så barnets forældre, lærere, pædagoger, bedsteforældre osv. skal altså sættes ind i træningen, som tager udgangspunkt i specielt tre sanser:

 

Labyrintsansen også kaldet balancesansen (Den vestibulære sans) Hoved i alle retninger:

  • Gynge
  • Snurre rundt (evt. kontorstol)
  • Trille
  • Slå kolbøtter
  • Gå op og ned af skrå underlag
  • Hængekøje og terapibold

 

Følesansen også kaldet berøringssansen (Den taktile sans) Barnet skal ha så lidt tøj på som muligt:

  • Masser opkvikkende
  • Tril bolde op over kroppen
  • Børst med bløde, hårde børster, klude, svampe
  • Forskellige føleindtryk på fødderne (styrker fodafvikling og balancen)

 

Stillingssansen også kaldet muskel-led sansen (Den proprioceptive sans):

  • Hoppe i trampolin
  • Knokle rundt i skovbund, mark o.l.
  • Gå og løbe op og ned af trapper
  • Lege i vand
  • Kravle i ribber
  • Sjippe
  • Hulahoppe

 

Efter en "vækning" er barnet i stand til at deltage i aktiviteter og være frisk og motiveret. Naturligvis skal barnet da også ha lov at ha pauser og ro, da det netop bruger mere energi end andre på at lave det samme.

De næste processer i neurologisk perspektiv, gennemgås kortere. Oplysninger, links o.l modtages gerne vedrørende disse funktioner (eller dysfunktioner).

 

Anordning af bevægelser (2):

Over-strækning i bevægelser, i forhold til hvert enkelt led i kroppen. Specielt arme, ben, mave og skuldre.

 

Postural stabilitet og mobilitet (3):

Problemer med at stabilisere kroppen i bevægelse og hvile i forhold til at imødekomme krav fra omgivelserne eller en givet motorisk handling. Denne definition er beskrevet i klassifikationssystemet ICDL, som en en ud af to subtyper, hvor den anden er dyspraksi. Dog skal det ridses op, at mange af børnene i foreningen her, har begge disse typer af dysfunktioner.

 

Symmetri (4):

Evnen til at bruge begge sider af kroppen i simulerende eller reciprokke handlinger, der er tilpasses hændernes gøremål. Sagt på en anden måde; Et barns evne til at bruge sine hænder (f.eks. i leg, borddækning eller række ud efter noget), uden at skifte fra at bruge venstre til i stedet at bruge højre hånd, når denne krydser midterlinjen (højre/venstre side) af kroppen.

 

Bevægelsernes kvalitet (5):

Gradienten af, hvorledes et barns handling/bevægelse er flydende og koordineret.

Yderligere information