Der findes en række diagnoser, hvor der ses en overhyppighed af sammenfald med Dyspraksi.

 

Verbal Dyspraksi kan i nogle tilfælde være relateret til et gen (FOXp2) på kromosom 7p31.

 

Udviklingsmæssig Dyspraksi bliver der ikke forsket aktivt i, rent genetisk, endnu. 

Men der bliver forsket meget aktivt i ADHD (det gamle DAMP) og her kan en del af den forskning, også bruges til at gisne om genetiske aspekter ved Dyspraksi. 

 

Hvorfor? Det gamle DAMP (deficits in attention, motor control and perception) dækkede over, som antydes i navnet, motorisk kontrol. Man troede at motorisk klodsethed (dyspraksi) altid sammenfaldte med opmærksomhedsproblemerne, man så hos disse børn. Senere fandt man ud af, at det ikke altid var sådan, og man isolerede opmærksomhedsforstyrrelsen og lagde de ofte komorbide (sammenfaldne) vanskeligheder med hyperaktivitet eller det modsatte hypoaktivitet (inaktivitet), til diagnosen som vi kender den idag; ADHD attention deficit/hyperactivitydisorder. Ved hypoaktivitet kaldes diagnosen ADD (i det amerikanske diagnosesystem).

 

Der er fundet en række gener, man mener knytter sig til ADHD, herunder er nogle af disse specielt knyttet til såkaldte executive funktioner (fx planlægning, organisering, strukturering, tilpasning og altså målrettede handlinger), samt motorisk planlægning og kontrol.

På samme vis, som med ADHD, er der andre genetiske sammenfald, som kan ha betydning for udvikling eller eksistens af andre handicap, sammenfaldende med Dyspraksi.

For hver enkelt diagnose er der altså en række muligheder for sammenfald med andre diagnoser.

På andre patientforeningers hjemmesider kan man læse mere om de enkelte diagnoser og deres overhyppighed af sammenfald med andre diagnoser igen.

 

Genetik er en kompleks størrelse at have med at gøre, og eftersom mennesket hele tiden udvikles og reproducerer sig selv, vil genernes betydning og sammenfald ændres over tid. Nye generationer vil ha nye gener eller genfejl, end de nutidige og nedarvelse af gener og genfejl fra forældre til børn, vil danne nye varianter af gener med tilknytning til samme handicap (eller egenskab om man vil). 

 

Nu er det sådan at Dyspraksi aller oftest ses i den rene form, uden sammenfald med andre diagnoser. Der er %-vis langt flere med Dyspraksi, end fx autisme og Tourettes syndrom, som er relativt sjældne diagnoser. At der af og til ses sammenfald med andre diagnoser, skal ses som undtagelsen, frem for reglen og bør ikke være noget man som forældre bekymrer sig om.

Vi ser det hele i foreningen; børn med Dyspraksi og en eller flere af de nævnte diagnoser, men langt flest med Dyspraksi alene. Nogle har tilmed også kun den rene form for verbal Dyspraksi.

 

Fælles for mange af nævnte diagnoser er, at de rent funktionelt og kemisk er relateret til de samme områder i hjernen.

Motorisk planlægning foregår mange steder i hjernen, og kan betragtes som et kredsløb af informationer mellem områder i hjernen, som er indbyrdes afhængige af hinanden.

 

Diagnoser der kan forekomme samtidig med Dyspraksi:

 

Dysartri (påvirker oralmotorik)

Dysgrafi (skrivefærdigheder)

Dyskalkuli (matematiske færdigheder)

Dysleksi/Ordblindhed

ADHD/ADD

Hypotoni

Hypermobile led

Tourettes syndrom, OCD og angstforstyrrelser

Autisme/Aspergers syndrom

Galaktosæmi

Døvhed

 

Desuden er der ofte sensoriske forstyrrelser relateret til:

 

hyper- eller hyposensitiv overfor stimulering af:

Følesans (taktile sans) - berøring, teksturer, vibrationer, temperaturer, smerte

Smagssans (gustatoriske sans)

Lugtesans (olfaktoriske sans)

Høresans (auditive sans)

Labyrintsans (vestibulære sans) - tyngdekraft, balance og bevægelse

Rum- og retningssans (proprioceptive sans) - afstandsbedømmelse, muskelkraftbedømmelse, orientering, kropsbevidsthed

 

 


 

 

 

Yderligere information