Dette site bruger cookies

Dyspraksi_Nyheder


Webinar - Incorporating Pre-literacy Skills in Speech Therapy

Webinar - Incorporating Pre-literacy Skills in Speech Therapy to Improve Speech and Reading - from CASANA Apraxia Education - Apraxia-KIDS.org

A CASANA Live Webinar....

Incorporating Pre-literacy Skills in Speech Therapy to Improve Speech and Reading
(90 minute webinar, .15 ASHA CEs)

Presenter:  Dr. Amy Meredith, Washington State University

Tuesday, May 24, 2011 at 7:00 PM - 8:30 PM (U.S. Eastern Daylight Savings Time)
-or-
Thursday, May 26, 2011 at 10:00 AM - 11:30 AM (U.S. Eastern Daylight Savings Time)

(Please note:  The webinars are LIVE and will not be recorded)

ASHA CEUs Available (.15 CEs)

Overview of Webinar:
Research has shown that children with CAS and other speech sound disorders are at a high risk for difficulties in phonemic and phonological awareness skills and thus often have difficulty in reading and writing. Some research has also shown that addressing these skills can actually help improve speech production accuracy as well as reading skills. The purpose of this seminar is to discuss ways that phonemic and phonological awareness skills can be worked on at home as well as incorporated into the speech language therapy session.

About the Speaker, Dr. Amy Meredith:
Amy Skinder Meredith received her doctorate from the University of Washington and her M.S. from the University of Arizona. She is currently an assistant professor at Washington State University Pullman. She is an experienced clinician who has worked in the public schools, hospitals, and private practice settings. Her primary clinical and research interest is in children with motor speech disorders, and she has published and presented her research on childhood apraxia of speech (CAS) at national conferences. Currently, she is investigating the phonological awareness and early reading skills of children with CAS and developing treatment efficacy studies for various CAS treatment techniques. Dr. Skinder-Meredith has given numerous workshops for practicing speech-language pathologists across the country on assessment and treatment of CAS. She is also a member of the CASANA Professional Advisory Board.

Additional Information:
This webinar is "live," meaning that the speaker will address registered participants in "real time" via the World Wide Web on the date and time indicated.  The speaker will present material on the topic followed by a question and answer period, guided by our webinar moderator.  The audience will hear and view the speaker via computer screen.  The internet address for the webinar, along with log-in and password information, will be sent to registrants prior to the webinar.  Individuals must register for the webinar in order to participate.  There are no registration fee refunds for the webinar events unless CASANA's webinar system fails.  Registered participants are responsible for identifying the time to log in, given the time zone in which they are located.  Please make careful note that the times listed are in Eastern Daylight Savings Time (ie: U.S.A. East Coast).  You must calculate what time it will be in YOUR time zone so that you log in at the correct time.

Questions About CASANA Webinars:
To read more or for questions, first visit the Webinar FAQ page by clicking here.

Register for Webinar:
Select one webinar session from the choices below, click on the link to go to registration form:

Register -Tuesday, May 24, 2011 at 7:00 PM U.S. Eastern Daylight Savings Time

-OR-

Register -Thursday, May 26, 2011 at 10:00 AM U.S. Eastern Daylight Savings Time

Emneaften 17/5-2011: Ergoterapi

Dyspraksiforeningen indbyder medlemmerne til en emneaften med temaet "Generel
dyspraksi, den ergoterapeutiske indsats og forældrenes egen indsats”.

Foredragsholder: Ingrid Hallas-Møller, privatpraktiserende børneergoterapeut med
stor erfaring i undersøgelse og behandling af børn med general dyspraksi/DCD, og med
vejledning, undervisning og kurser herom.

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis I evt. har specifikke spørgsmål til emnerne.

Hvor:

CafePeberOgMyntheLogo


Café Peber & Mynte Vigerslevvej 131 2500 Valby

http://peber-mynte.dk/

Bus nr. 10 stopper næsten lige ude foran caféen

lige meget, hvilken retning du/I kommer fra.

Parkering: I gården bag ejendommen kan man parkere.

Men husk at stille. p-skiven eller kom ind og hent et gæste parkeringsskilt.

CafePeberOgMynteKortudsnit

Hvornår:

tirsdag den 17. maj kl. 18.30.

Pris:

Gratis – og er kun for medlemmer.

Tilmelding: send tilmelding med besked om deltagerantal til: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Deltagerantallet er af pladsmæssige grunde begrænset til ca. 25.

På foreningens regning sørger vi for te, kaffe og kage. Herudover er det muligt, at købe øl
og vand.

Vi ser frem til en hyggelig og informativ aften med alle interesserede!

Bestyrelsen.

Emneaften om Lydbyggeren og verbal dyspraksi 29/3-11


Denne emneaften er afholdt. Det var en stor success hvor Louise Skov øste ud af sin store viden på dyspraksiområdet.

Hendes materialer ligger tilgængeligt for foreningens medlemmer på dyspraksi.ning.com

Medlemmer som endnu ikke har adgang til dyspraksi.ning.com kan bede om adgang fra Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


29 Marts 2011 EMNEAFTEN

Dyspraksiforeningen indbyder medlemmerne til en forældreaften med temaet "Verbal
dyspraksi, træningsmetoder samt brugen af Lydbyggeren”.

For at skabet det optimale grundlag for aftenen, så må I meget gerne skrive til
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis I evt. har specifikke spørgsmål til emnerne.

  • Foredragsholder: Louise Skov, Logopæd (cand. mag) med stor erfaring i logopædisk udregning, undervisning og vejledning i verbal dyspraksi hos børn.


Hvor: Café Peber & Mynte:

2500 Valby
Café Peber & Mynte Vigerslevvej 131

http://peber-mynte.dk/

Bus nr. 10 stopper næsten lige ude foran caféen lige meget, hvilken retning du/I kommer fra.

Parkering: I gården bag ejendommen kan man parkere.

Men husk at stille. p-skiven eller kom ind og hent et gæste parkeringsskilt.

Hvornår: tirsdag den 29. marts kl. 18.30.

Pris: Gratis – og er kun for betalende medlemmer.

Tilmelding: senest den 22. marts 2011 - send tilmelding med besked om deltagerantal
til: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Deltagerantallet er af pladsmæssige grunde begrænset til ca. 25.

På foreningen regning sørger vi for te, kaffe og kage. Herudover er det muligt, at købe øl
og vand.

Vi ser frem til en hyggelig og informativ aften med alle interesserede!

Bestyrelsen.

Ganeplade

Om stimulationsplader (ganeplader)

Af Eva Kirschner


Jeg er ikke ekspert i stimulationsplader, men vil her fortælle om dem, da der mangler information om det på nettet, og mange af foreningens medlemmer har spurgt om det. Min eneste forudsætning for at gøre det er, at min søn har haft 3 forskellige stimulationsplader.
Jeg ved ikke om andre former for oralmotorisk træning eller stimulering, kan hjælpe lige så hurtigt og effektivt, men jeg er overbevist om min søns 3 stimulationsplader har været medvirkende årsag til, at han relativt hurtigt (godt 2 år) lærte at tale helt normalt. Min søn havde svær verbal og oral dyspraksi og blev undersøgt og fulgt af oralmotorisk team i København, som også rådgav os og hans talepædagog og støttepædagog. Min viden er derfor farvet af den viden og de holdninger, som den specialiserede talepædagog i teamet havde. Andre talepædagoger kan derfor have gjort sig andre erfaringer eller have nyere viden om dette emne. Fra foreningens medlemmer ved vi dog, at mange talepædagoger helt mangler viden eller har utilstrækkelig viden om, hvad stimulationsplader er, og hvordan de bruges effektivt.

Hvad er en stimulationsplade

En stimulationsplade er en indretning der giver børn med oral dyspraksi meget effektiv mundmotorisk træning – forudsat den laves og bruges rigtigt. Den ligner en almindelig tandbøjle, men har individuelle stimulationselementer. Se billederne herunder.
Ud fra et aftryk af ganen laves et plastikstykke, der sidder i ganen ved hjælp af nogle bøjler. Derudover påsættes der det eller de stimulationselementer, som kan forbedre barnets oralmotorik. Fx kan et barn, der ikke kan sige L, T, D og N have gavn af en stimulationsplade med et stimulationselement lige bag fortænderne, fx en lille perle, der kan bevæges frem og tilbage med tungen. En anden stimulationsplade kan have skruehuller i, hvor der kan indsættes små skruer eller perler. Perlen kan evt. være dinglende.
Skruerne/perlerne placeres der, hvor det i forhold til barnets udvikling og træningsforløb er relevant at stimulere mundmotorikken. Et barn der ikke kan sige K og G, kan profitere af at få skruerne placeret langt tilbage i ganen. Har barnet en inaktiv overlæbe, og derfor har svært ved/ikke kan sige lyde, som kræver læbelukke (fx M og P), kan stimulationspladen forsynes med bøjle (fastsiddende eller aftagelig), som sidder mellem de øverste fortænder og læben, og som forsynes med enten et lille stykke plastik eller perle/r, som sidder mellem fortænderne i overkæben og læben.
Hvis talepædagogen vurderer, at barnet med oral og verbal dyspraksi er klar til at lære at sige fx L, skal barnet først bruge en stimulationsplade, der hjælper det på vej i nogen tid, før man begynder at prøve at fremkalde og træne lyden.

  

Hvor kan man få den

Før en stimulationsplade kan bestilles, skal en talepædagog med særlig viden om oralmotorik vurdere hvilken form for oralmotorisk stimulation barnet har brug for, så man kan tage stilling til hvordan den skal udformes. En specialtandlæge tog aftryk til min søns, og den blev lavet et sted i Tyskland. Jeg ved ikke, om almindelige tandlæger tager aftrykket og bestiller den eller, om den fremstilles andre steder.
Før man tager en stimulationsplade i brug, er det vigtigt, at specialtandlægen undersøger om den passer og om nødvendigt justerer den lidt, og at talepædagogen kontrollerer, at barnet bruger den efter hensigten.

 

Kommentar fra Lars Iversen, far til Birk med Verbal Dyspraksi:
Vi fik en skoletandlæge til at tage aftryk og pladen blev derefter lavet her:
Rademacher’s lab.APS
v/ Ole Rademacher
Lupinvænget 4, Vester-Såby,
4330 Hvalsø
Albertslund kommune sørgede for det hele. Vi fik en tid hos en skoletandlæge til aftryk og 3 uger senere, ved levering, lavede den samme tandlæge tilpasning. Siden har pladen været en tur til Hvalsø for at få tilrettet placeringen af perlen. Det tog en uge. Kommunen har betalt.

.

Hvordan bruges den

Der er måske forskellige holdninger til det, eller børnene kan have forskellige behov, men min søn skulle bruge den 4 gange dagligt i 15 til 30 minutter pr. gang. For få gange eller for kort tids brug gør, at barnet ikke får nok stimulation, og for meget betyder at barnet overstimuleres. Iflg. specialtandlæge Pia Svendsen er det optimale: 3-4 timer dagligt med ½-1 time i munden ad gangen og ude af munden mindst ½ time.
Nervereceptorerne vænner sig til stimulationen, når pladen sidder i munden mere end ½-1 time ad gangen og så virker den ikke længere, derfor skal pladen ud mindst ½ time, før den sættes ind igen.
De skal bruges, når barnet er i opret position, fx siddende, og under nogenlunde rolige aktiviteter, fx når barnet tegner, ser tv, får læst historier, sidder i en bus og lignende. Ligger barnet ned imens, bliver det
svært eller endda umuligt for barnet at bruge den efter hensigten, fx falder tungen tilbage i ganen, når man ligger ned. Da min søns hypotoni var meget udtalt i den periode, måtte jeg sidde med ham på skødet  imens – ellers lå han på sofaen eller lå ’draperet’ hen over sofaen. Han sad også nogenlunde oprejst i børnehavebussen.
Man må som forældre selv holde øje med, om stimulationspladen bruges som den skal, om barnet overstimuleres eller lign. og snakke med talepædagogen om det. Min søns første stimulationsplade havde en stang med en flytbar perle lige bag fortænderne. Da han havde brugt den i en længere periode, begyndte han at sidde og køre tungen hurtigt frem og tilbage lige bag tænderne også, når han ikke havde den i munden – og gjorde det næsten konstant. Så holdt vi efter en snak med talepædagogen op med at bruge den i længere tid, da han var blevet overstimuleret.

Hvor længe kan barnet passe en stimulationsplade og hvor mange skal der laves

Det vil variere. Min søn havde 3 forskellige stimulationsplader i løbet af 2 år med forskellige stimulationselementer. Han fik taget aftryk 2 gange. Hvor mange slags der kan være brug for, afhænger af arten og graden af barnets oralmotoriske problemer.

Hvorfor virker den

Stimulationspladen virker ved, at barnet bliver bevidst om og får optrænet de dele af taleapparatet som stimuleres ved brugen. Barnet lærer ikke at sige de manglende lyde ved at bruge stimulationsplade, men lærer det nemmere, fordi mundmotorikken bliver bedre. Selvom alle mennesker har de muskler, som der skal til for at rokke med ørerne, kan de fleste ikke gøre det simpelthen fordi, at det er svært at mærke og kontrollere de muskler. Hvis man på en eller anden måde kunne stimulere lige præcis de muskler, som skal bruges til at rokke med ørerne, kunne vi sikkert alle lære det.
Den samme mekanisme gør sig gældende for børn med oral dyspraksi.

Hvordan får man den/hvor skal man søge om den

Det er vist meget forskelligt om og hvor man kan få en stimulationsplade. Vi fik dem gratis af oralmotorisk team i København. Jeg har senere hørt at et andet barn i kommunen fik ganeplade, fordi talepædagogen søgte Børn- og ungeforvaltningen, Specialområdet om det.

Hvis barnet går på et taleinstitut, kan de spørges, eller man kan spørge den kommunale tandpleje. Mange får afslag, så man må søge alle de steder man kan. Man kan søge socialforvaltningen om det, og man kan også prøve at søge PPR om det uanset om barnet er begyndt i skole eller ej, da ’specialpædagogisk bistand’ (som talepædagogisk bistand) iflg. definitionen1) også er:

”– Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske
bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse
med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at
eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er
nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.”

Eva Kirschner
Marts 2011

1) Se vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, nr. 4 af 21.01.2008, afsnittet
med overskriften ”Definition af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens § 2”

Boardmaker

Boardmaker kan bruges til at støtte barnet visuelt til f.eks. selvstændighed.

Visuel støtte kan bruges som f.eks.
• Dagskema
• Ugeskema
• Dele af dagen, f.eks. morgen eller aftenrutiner
• Specielle aktiviteter
• Støtte hukommelsen, f.eks. hjælp til hvad der skal være i skoletasken, så de selv kan pakke den,
eller i hvilken rækkefølge tøjet skal tages på mv.

Læs denne vejledning, som er lavet af et medlem af dyspraksiforeningen.

 

 

Yderligere information