Speciale-projekt v. Københavns Universitet om generel dyspraksi DCD

Vi har fået en hilsen, samt resultater fra speciale-projekt om Statisk og Dynamisk balance hos 7-11 årige med Developmental Coordination Disorder.

Foreningens medlemmer har stillet børn til rådighed for de projektstuderende Merete B. Speedtsberg og Sofie B Christensen.

Tak til alle de seje deltagere og forældre i specialeprojektet:

I foråret 2014 var vi så heldige at få hjælp fra 9 seje børn med grovmotorisk dyspraksi/developmental coordination disorder (DCD) + et par søskende til et forskningsprojekt omkring balance og koordination hos børn med diagnosen sammenlignet med typisk udviklede børn.

Vi nåede i mål med specialeopgaven i december 2014 og har brugt 2015 på at skrive på en artikel om projektets resultater samt holde oplæg på konferencer for andre forskere og praktikere. Yderligere har vi delt vores projekt med de fysio- og ergoterapeuter, vi har været i kontakt med undervejs i projektet. Indtil videre har vi fået accepteret vores resultater på 3 konferencer og arbejder på at få den første artikel omhandlende de bagvedliggende mekanismer for stående balance publiceret.                                                

Indlægget her er tænkt som et kort resumé af vores vigtigste fund. I projektet fokuserede vi på at påvise forskelle i færdighedsbaserede dynamiske balanceopgaver (Hink & Side-til-Side bevægelse), og kontrol i mere basal og automatiseret bevægelse (Gang & den stående stilling). Formålet var altså ikke at kunne sige at ”sådan her skal man behandle” eller ”sådan her diagnosticerer man”. Men vores resultater kan bidrage til stærkere viden omkring de motoriske udfordringer børn med DCD står over for, og hvad der evt. kunne forklare, at de har sværere ved nogle ting end typisk udviklede børn. Håbet er dermed at inspirere til videre forskning samt udvikling af måden man træner med og vurderer børnene.

God læselyst

Resumé af: Statisk og Dynamisk balance hos 7-11 årige med Developmental Coordination Disorder.

Merete B Speedtsberg1, Sofie B Christensen2, Jesper Bencke1, Bente R Jensen2, Derek J Curtis1

1Bevægelseslaboratoriet, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital

2Laboratoriet for Biomekanik og Motorisk kontrol, Integreret Fysiologi, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Baggrund: Developmental coordination disorder (DCD/grovmotorisk dyspraksi) er en uensartet lidelse, hvorfor den motoriske svækkelse varierer meget i karakter. Typiske kendetegn er dårlig balance, langsommere og mindre præcis bevægelse samt mere varierende motorisk præstation. Grundet lidelsens forskelligartede karakter er der diskussion omkring diagnosticering og behandling samt årsagen bag. Der er derfor også behov for flere objektive tests samt test af mere basale bevægelsesmønstre (gang, stående stilling) til at identificere motoriske udfordringer hos børnene individuelt og som gruppe.

Formål: På baggrund af ovenstående er dette specialeprojekt udarbejdet til at undersøge statisk og dynamisk balance hos 7-11-årige børn med DCD sammenlignet med alderssvarende typisk udviklede børn.

Metode: I projektet indgik 9 børn der mødte inklusionskriterierne for DCD-gruppen samt 10 alderssvarende typisk udviklede børn. Deltagende børn blev inkluderet på baggrund af deres score i den motoriske test mABC-2. For at komme i DCD-gruppen skulle barnet score under 15.percentil og for at komme i kontrolgruppen skulle et barn score over 37.percentil. Ingen deltagende børn havde andre diagnoser. Hvert barn kom til 2 testgange af max 2 timer på hhv. ganglaboratoriet på Hvidovre Hospital og Institut for Idræt og Ernæring på Nørre Allé i København, hvor de udførte bl.a. følgende øvelser:

- Statisk balance test, hvor man skulle stå så stille som muligt skiftevis på gulv/skumpude og skiftevis med både med åbne/lukkede øjne eller lampeskærm over hovedet.

- Målinger af gang frem og tilbage på gulv med bare tæer.

- Hinkebane svarende til mABC-2 testens dynamiske balance opgave, hvor man skulle hinke 5 sammenhængende hink på en markeret bane.

- Gangmåling på løbebånd.

- Side-til-side bevægelser på en kraftplatform der kan måle underlagets reaktionskraft. Barnet skulle så hurtigt som muligt få en rød streg til at flytte sig fra side til side ved at skifte vægten mellem højre og venstre ben (lidt som et Nintendo Wii board).

Resultater: I øvelsen med statisk balance svajede børn med DCD generelt mere en typisk udviklede børn, men begge grupper havde større besvær med at stå stille, når de forskellige sensoriske indtryk blev blokeret eller forstyrret af ex. puden eller lukkede øjne. Desuden kunne vi bruge en matematisk model til at vise, at børn med DCD har større fejlmargen mellem ”planlagt/naturligt” svajende bevægelse og faktisk bevægelse. Det kan betyde, at de er lidt langsommere til at reagere og korrigere præcist, når de skal holde balancen, og har mindre effektiv reflekskontrol af balancen.

Under gang på gangbåndet var børn med DCD mindre stabile og havde sværere ved at kontrollere og justere små naturligt forekommende perturbationer/forstyrrelser i deres gang. De bliver altså mere påvirkede, hvis der forekommer noget afvigende i deres gangmønster og dette påvirker balancen. DCD-gruppen havde desuden en tendens til en større skridtbredde, som ofte ses hos folk der har svært ved balancen.

I øvelsen med side-til-side bevægelserne var børn med DCD længere tid om at gennemføre øvelsen end børn i kontrolgruppen, men begge grupper udviste variation i udførelsen af opgaven. DCD-gruppen har altså sværere ved at lave hurtige retningsskift, som ofte er nødvendigt under leg og i dagligdagen, og de bevæger sig langsommere en typisk udviklede børn i forbindelse med skift mellem at accelerere og bremse en bevægelse.

I hink var det sværere for børn med DCD at fuldføre hele banen uden at foretage ekstra hink. De hinkede mere fra side til side, og der var større variation i hvor langt og hvor skævt de hoppede i hvert hink. Det kan tyde på, at de har sværere ved at finde balancen på 1 ben og derfor ”griber” deres tyngdepunkt i næste hink, så de ikke falder.

 

Konklusion: Vores resultater indikerer, at børn med DCD mere grundlæggende kan have svært ved at kontrollere statisk balance, og at dette kan skyldes både mekanismer centralt i hjernen samt refleksmekanismer og aktivering af musklerne. For mere dynamiske opgaver indikerer resultaterne, at DCD-gruppen kan have sværere ved at bevare og kontrollere balancen, hvilket kan skyldes vanskeligheder i forhold til forudgående og forventet muskelaktivering samt forberedelse og skift til næste del af øvelsen.

Yderligere information