Dette site bruger cookies

Oralmotorisk stimulans med eltandbørste.

 

(Anita Mc Allister, Danderyd talklinik, Sverige)

Øvelserne skal laves hver dag. Hjemme, i børnehaven med støttepædagogen eller hvor som helst. Man skal væbne sig med tålmodighed, resultat vil ses efter 6-8 uger. 

Vigtigt: Brug siden af eltandbørsten! Det er den absolut mest skånsomme måde at bruge den på.

 Download som pdf fil

 

Fra mundvigen op mod øret og tilbage. Udfør handlingen som enkeltberøringer og ikke som en lang glidende bevægelse. Forestil dig et 1 tal ved mundvigen, 2 tal midt på kinden og et 3 tal foran øret. Så berører du med tandbørsten; 1 2 3, 3 2 1. Varier hvor hårdt du trykker og tilpas det til barnets tolerancetærskel.

Her forestiller du dig et 1 tal lige over læber, 2 tal i højre mundvig, 3 tal lige under læberne og et 4 tal i venstre mundvige. Ligeledes enkeltberøringer; 1 2 3 4, 4 3 2 1. Prøv med samme fremgangsmåde at berøre direkte på læberne.

Her kan du bruge korte, glidende bevægelser. Hele vejen rundt om munden fra læberne og væk.

Denne øvelse er god til at stimulere et læbelukke.

Tungen. Kør tandbørsten fra bagenden til forenden på tungen. Det kan være meget ubehageligt for nogle børn og en enkelt berøring på tungen, er godt nok, til at starte med. Det vigtige i denne stimulering er at tungen reagerer.

Diagonalt fra tungens bagerste til forreste. Denne stimulering øger sensorik og aktivitet i tungen.

Fra bagerst til forrest på tungens sider. Denne øvelse stimulerer sidebevægelser med tungen. Kan tungen ikke bevæge sig fra side til side, kan mad ikke bearbejdes hensigtsmæssigt i munden.

Stræk tungen ud og vibrer på tungespidsen. Hold tandbørsten tæt på barnets mund og lad det skubbe børsten væk med tungen. Øvelsen stimulerer spidsen af tungen som blandt andet skal bruges til at lave L og D lyde.

Vibrer skiftevis tungespids og ganen lige bag ved fortænderne.

 

Yderligere information